Wingman relationer

Formål:

Her dyrker vi relationerne hos jer

Relationer der holder sammen på det hele, når det går for stærkt eller for langsomt. Eller når det gælder om at holde fast i de gode medarbejdere, dét at give dem endnu en god grund til at blive. 

Dér hvor du som chef kan møde dine kollegaer og vise dem, at de ikke er alene, du er dér sammen med dem. Sammen er I et team der finder vej, i travl og til tider barsk hverdag.

Som Wingman kan jeg finde på at skabe fællesskab via fx vinsmagning eller Nak&Æd med en vildmarkskok, som omdrejningspunkt efter ledermøder, kursusdage eller bare at slå et minde ind i jeres ellers travle business kalender – hvorpå i får en aften som i faktisk kan huske 😉

Jeg kunne smide et dilemma på bordet eller en case som vi måske har talt om tidligere på dagen, som vi fandt bedre egnet til at tage senere. Så NU er senere.

Måske kører snakken bare derud af, alt imens at i smager vine og smager god mad, og den gode kemi i gruppen opstår, hvor vi taler sammen om fortiden, om nutiden og om fremtiden.Der hvor du lytter til din kollega, og du bliver lyttet til – men over det gode glas rødvin. Dét som binder os sammen.Vi kan tale om hvad din kollega gerne vil huskes for og hvad din kollega finder vigtigt. Det bliver helt sikkert mega hyggeligt og I vil hygge jer på mange forskellige niveauer.

Herunder har jeg samlet et aktivitetskatalog over ting der er leveret og udført mange gange før. Nedenstående er bare en knap vi trykker på, så kører det. Ellers jeg selvfølgelig åben for at finde løsninger, der er lige efter dit hoved. Jeg har et kæmpe professionelt netværk, jeg har kysset mange samarbejds-frøer i min karriere, nu står jeg med en unik vifte af fine løsninger – dem deler jeg selvfølgelig med dig.

Vinsmagninger

Firma vinsmagning i København

Jeg medbringer en sommelier (en der er dygtig til vine), glas og lækkert brød/eller tapas og selvfølgelig en masse spændende og gode vine. Vi kan arbejde med temaer som fx ”Vine du aldrig har smagt før”, eller ”Pinot Noir vine fra forskellige dele af verden”, ”Rundtur i verden”, eller helt klassisk vælge et land, en region, en mark, en årgang.

Sammen med dig sætter vi rammen for hvordan i får en fremragende aften ud af det. Målet er klart, vi skal jo være sammen og bruge tiden sammen, så vi skal også tale sammen, og jeg står for den gode balance mellem vinen og snakken. I dyrker relationen!

Nak & æd med vildtmarkskok

Wingman - Nak og æd i skoven

Nak & æd hvor vi tager jer ud I naturen og laver mad over bål og vores kok sætter os i gang med at forberede ilden, lejren, borddækningen og jeg kan garantere jer for, at han kalder os over for at smage en vin, der har en historie og opbygning, som han gladelig deler med os.

Hvis du virkelig vil gå all in, så kan vi arrangere overnatningen også i fine telt, gode feltsenge, og brugbare toiletforhold.

Kan arrangeres både på Sjælland og Sverige (100 km. fra Rådhuspladsen)

FØRSTEHJÆLPS KURSUS

Førstehjælpskursus

At redde liv er ædelt og noget vi alle skal kunne, hvis du spørger mig. 

Derfor har jeg indledt et samarbejde med nogle af de bedste på markedet, til at afholde førstehjælpskurser. Det er kun erfarne folk, der har brugt det meste af deres liv til at redde liv og undervise i det samme.

Der er mange dygtige førstehjælpsinstruktører derude, heldigvis har Poul A. Poulsen fra Sikkerhedsgruppe ApS sagt ja til samarbejdet. Udover gedigne førstehjælpskurser, så kan vi også bruge vores observationer under træningen, til at udvikle teamarbejdet og vi kan udfordre jer på jeres samarbejdsmodeller og højne jeres standarder.

Vi tager jer igennem hovedområderne eller kører den udvidet udgave med førstehjælpsbeviser med kryds og slange og det hele. Jeg vil også slå et slag for Hjerteløbere app, som er et TrygFonden udviklet projekt, der bare giver så meget mening. Vi vil klæde jer på til at med ro i sindet, at melde jer som Hjerteløbere, vi kan ikke garantere at du kan holde pulsen nede undervejs, men vi kan sætte dig i den bedste mentale og praktiske situation til at redde liv. Om det er på arbejdspladsen hvis en kollega dratter om eller det er via din hjerteløber app, så er du i stand til at handle og måske redde livet for et andet menneske.

Det hele og alt hvad jeg laver, er altid tænkt ind i et større perspektiv. Det skal give mening for din kollega, dig som chef og samfundet som helhed. Det er sku da god karma!

Sundhed i Krop og Handling

Fysisk træning på jobbet

Jamen det dér sundhed og arbejdsglæde, hvordan kan det nogensinde blive noget der hænger sammen? Det gør det måske heller ikke for alle. Men i skrivende stund, er der virksomheder derude der har brugt os, til at blive et af de gladeste firmaer i Danmark. Det her handler ikke om frugtordninger og god arbejdsgiver betalt frokost.

Det er vi i Danmark så langt på den anden side af. Der er noget helt andet der trykker os i hverdagen, vi er komme langt højere op i Maslows behovspyramide.

Vi er der hvor vi som ansat, vil realisere os selv, på et eller andet plan. Som chef kan vi bare kigge ned over organisationen og konstatere, at mange medarbejdere forlader skuden. Det behøver på ingen måder at være en synkende skude. Det kan bare være en skude, der ikke er så energifyldt eller er lidt slidt.

Så hvordan kan du give din organisation nerve og energi igen?

Et af de kort jeg spiller som Wingman, er kortet der er med til at fastholde medarbejderne i gode vaner.  Vise dem, at du som chef faktisk værdsætter dem som mennesker, og ikke kun som arbejdsheste. (Ok måske lidt sort/hvid der, men du forstår hvad jeg mener ikke) Når jeg sammen med Nicolai fra Powerhealth.dk og taler sundhed i Krop og Handling, så omtaler vi de 7 vidundere:

  1. Kost og ernæring
  2. Søvn og stress håndtering
  3. Bevægelse
  4. Væske
  5. Fordøjelse og toiletbesøg
  6. Mentalt helbred – tale og tanker
  7. Miljø og sociale relationer

Fastholdelsesprogrammet til alle dine ansatte

Vi udfører altid en testperiode på en måned, hvor vi initialt måler på de 7 udvalgte punkter, og så tilføjer vi et par ekstra punkter der hedder tilfredshed i virksomheden og indre- og ydre velvære

Denne her er ikke til alle virksomheder, men er i en overvejende aktiv virksomhed, så passer programmet perfekt.

Til de ikke så fysiske, og dem er der masser af ude på gangene, så tilbyder vi Qi Gong træning ude hos jer. Selvfølgelig kan en kombination lade sig gøre, det er ofte sådan vi gør det alligevel.

Qi Gong træning i virksomheden

Qi Gong

Giv medarbejderen en times fri en gang om ugen til at lade sig selv op igen. Din Wingman dyrker selv Qi Gong og elsker at komme ud i virksomhederne og få lov til at lære denne klassiske og smukke form for træning videre.

Vi lægger en fast dag og et fast tidspunkt ind i kalenderen. Vi booker altid en måned frem. Nogle bliver afhængige af Qi Gong andre foretrækker andre former for fysisk aktivitet. Det er helt ok for mig.

Jeg har begge behov inden i mig. Det hårde, crossfit og kampsport og det bløde og spirituelle som Qi Gong og guidede meditationer. For at jeg finder balance, er jeg nu blevet så bevist, at jeg véd at jeg skal stimulere begge mine behov.

Qi Gong er oprindeligt fra Shaolin munkene der opfandt det kinesiske kung fu, altså kampsporten. Men det er skruet ned i tempo, jeg mener heldigvis, hvem har efterhånden kræfter til at springe rundt som Bruce Lee? 🙂 Du kan bare google Qi Gong, så ser du masser af videoer med øvelser.

Jeg kalder det mindfulness med bevægelse!

Hos Wingman er vi altid 3 fokusområder når vi træner Qi Gong, det er:

  1. Intentionen, altså hvorfor/eller hvad vil jeg gerne have styr på lige nu?
  2. Åndedrættet, hvem sætter sig lige ned og laver åndedrætsøvelser, sagde ingen nogensinde. Men her integrerer vi det i øvelsen, lige som det helt originalt er tænkt.
  3. Bevægelsen, sidst men ikke mindst, så er det selve bevægelsen, altså hvordan vi udfører øvelsen.

Bevægelsen der er sidste punkt. Der har vi jo vores måder at gøre det på, og vi har skåret kraftigt ned på de forskellige øvelser, så vi arbejder med de i mine øjne 5 mest effektive øvelser.

De 5 øvelser er:

  1. Lifting the sky
  2. Pushing mountations
  3. Separting water
  4. Carring the moon
  5. Shooting arrow

Det giver tryghed, hurtigere succes – og du kan bruge det meste af din tid på at fokusere på din intention og åndedræt – bare go with the flow.

Mange af dine indadvendte og detaljeorienterede medarbejdere vil elske disse sessioner.

 

Sneppejagt på Sjælland

En sjældent udbudt dag på den eftertragtede og lynhurtige sneppe. 

Vi arrangerer jeres dag med et solidt fagligt indhold, og topper det op med en suveræn sneppejagt. 

Dit budget afgør hvor luksuriøst vi gør det. Jeg har hele setup’et med hunde, både stående- og drivende hunde, og drivere der kan deres kram og er kendt i skoven. Det eneste du skal gøre er at tage dig af dine gæster eller medarbejdere, og så ellers være hurtig på aftrækkeren, for der kommer mange fugle og de er hurtige. 

Når vi træder ind på jagten, er du ikke chefen mere, men jagtgæst. Jeg overtager ansvaret for sikkerheden, både for jer, driverne og hundene, og for at afvikle sneppejagten på en sikker, etisk og sikrer Jer en dejlig dag.

Hey, skal vi snakke om relationer og muligheder?