WingMan ARRANGEMENTER
Styrk jeres samarbejde med sjov teambuilding
Går det for stærkt på arbejdet? Eller for langsomt? Eller kniber det med at holde fast i de gode medarbejdere?
Få hjælp til at give dine medarbejdere en masse gode oplevelser, der binder jer sammen.
Fællesskab på arbejdspladsen er vigtigt som aldrig før. Og som chef kan du med fordel vise dine kollegaer, at I er et team der finder vej sammen i en travl og til tider hektisk hverdag.
Du kan skabe arbejdsmæssige fællesskaber på mange måder med min hjælp.
Du kan for eksempel invitere til vinsmagning eller Nak & Æd med en vildmarkskok efter et ledermøde eller efter nogle kursusdage eller som afrunding på en travl uge.
Det faglige element kan for eksempel være et dilemma eller en case, som jeg smider på bordet, og mens I smager på god mad og vin, kommer der gang i den gode snak om, hvad der er vigtigt for jer.
Herunder har jeg samlet et katalog med arrangementer som I kan vælge imellem.
Alle arrangementer er køreklar.
Du skal bare at trykke på knappen.
Så kører det.
Vinsmagninger

Jeg medbringer en sommelier (en uddannet vintjener), glas og lækkert brød/eller tapas og selvfølgelig en masse spændende og gode vine.
Vi kan arbejde med temaer som fx ”Vine du aldrig har smagt før”, eller ”Pinot Noir vine fra forskellige dele af verden”, ”Rundtur i verden” eller helt klassisk vælge et land, en region, en mark eller en årgang.
Sammen med dig sætter jeg rammen for, hvordan I får en fremragende aften Målet er klart: Vi skal være sammen og tale sammen.
Jeg står for den gode balance mellem vin og snak. I står for relationerne.
Lad os smage noget god vin
Nak & æd med vildtmarkskok

I Nak & æd tager jeg jer med ud I naturen og laver mad over bål. Vores kok sætter os i gang med at forberede ilden, lejren, borddækningen, og på et tidspunkt kalder han os over, så vi kan smage på en vin, der har en helt særlig historie.
Hvis du vil gå all in her, kan vi også arrangere overnatning – med fine telte, gode feltsenge og brugbare toiletforhold.
Vi kan både gennemføre arrangementet på Sjælland og i Sverige (100 km fra Rådhuspladsen)
FØRSTEHJÆLPS KURSUS

At redde liv er ædelt og noget vi alle skal kunne, hvis du spørger mig.
Derfor har jeg indledt et samarbejde med en af markedet bedste udbydere af førstehjælpskurser, Poul A. Poulsen fra Sikkerhedsgruppen ApS. Det er erfarne folk, der har brugt mange år på at redde liv og undervise i det.
I får førstehjælpskurser i topklasse, hvad enten I vælger grundkurset, der tager jer gennem hovedområderne, eller vælger den udvidede udgave, der slutter med uddeling af førstehjælpsbeviser.
Undervejs og bagefter bruger vi vores træningsobservationer til at udfordre jer og give jer input til, hvordan I forbedrer jeres samarbejde.
Vi tager jer igennem hovedområderne eller kører den udvidet udgave med førstehjælpsbeviser med kryds og slange og det hele. Jeg vil også slå et slag for Hjerteløbere app, som er et TrygFonden udviklet projekt, der bare giver så meget mening. Vi vil klæde jer på til at med ro i sindet, at melde jer som Hjerteløbere, vi kan ikke garantere at du kan holde pulsen nede undervejs, men vi kan sætte dig i den bedste mentale og praktiske situation til at redde liv. Om det er på arbejdspladsen hvis en kollega dratter om eller det er via din hjerteløber app, så er du i stand til at handle og måske redde livet for et andet menneske.
Det hele og alt hvad jeg laver, er altid tænkt ind i et større perspektiv. Det skal give mening for din kollega, dig som chef og samfundet som helhed. Det er sku da god karma!
Sundhed i Krop og Handling

Hvordan hænger sundhed sammen med arbejdsglæde?
Det kommer her.
Flere virksomheder bruger min samarbejdspartner, Nicolai fra Power Health til at blive et af de gladeste firmaer i Danmark.
Det gør vi bl.a. ved at lære medarbejderne at holde fast i gode sundhedsvaner.
Træningen tager afsæt i det vi kalder de 7 vidundere:
- Kost og ernæring
- Søvn og stress håndtering
- Bevægelse (for eksempel fysisk træning som cross-fit)
- Væske
- Fordøjelse og toiletbesøg
- Mentalt helbred – tale og tanker
- Miljø og sociale relationer
Vi starter med en testperiode på en måned, hvor vi måler på de 7 udvalgte punkter, og så tilføjer vi et par ekstra punkter, nemlig tilfredshed i virksomheden og indre og ydre velvære.
Programmet passer især godt til overvejende aktive virksomheder. Er der imidlertid nogle mindre fysisk aktive blandt jer, er de velkomne til at springe træningen over eller prøve Qi Gong træning, der ikke stiller store krav til fysikken.
Qi Gong træning i virksomheden

Qi Gong stammer oprindeligt fra Shaolin munkene, der også opfandt kampsporten, Kung fu. Qi gong er med til at udvikle dine medarbejderes fysik og mentale balance, med en kombination af åndedrætsøvelser og gymnastiske øvelser, som ikke er fysisk krævende
Vi lægger en fast dag og et fast tidspunkt ind i kalenderen og booker altid en måned frem. Nogle bliver afhængige af Qi Gong andre foretrækker andre former for fysisk aktivitet.
Qi Gong er oprindeligt fra Shaolin munkene der opfandt det kinesiske kung fu, altså kampsporten. Men det er skruet ned i tempo, jeg mener heldigvis, hvem har efterhånden kræfter til at springe rundt som Bruce Lee? 🙂 Du kan bare google Qi Gong, så ser du masser af videoer med øvelser.
Jeg kalder det mindfulness med bevægelse!
Hos Wingman er vi altid 3 fokusområder når vi træner Qi Gong, det er:
- Intentionen, altså hvorfor/eller hvad vil jeg gerne have styr på lige nu?
- Åndedrættet, hvem sætter sig lige ned og laver åndedrætsøvelser, sagde ingen nogensinde. Men her integrerer vi det i øvelsen, lige som det helt originalt er tænkt.
- Bevægelsen, sidst men ikke mindst, så er det selve bevægelsen, altså hvordan vi udfører øvelsen.
Bevægelsen der er sidste punkt. Der har vi jo vores måder at gøre det på, og vi har skåret kraftigt ned på de forskellige øvelser, så vi arbejder med de i mine øjne 5 mest effektive øvelser.
De 5 øvelser er:
- Lifting the sky
- Pushing mountations
- Separting water
- Carring the moon
- Shooting arrow
Det giver tryghed, hurtigere succes – og du kan bruge det meste af din tid på at fokusere på din intention og åndedræt – bare go with the flow.
Mange af dine indadvendte og detaljeorienterede medarbejdere vil elske disse sessioner.
Sneppejagt på Sjælland

En sjældent udbudt dag på den eftertragtede og lynhurtige sneppe.
Vi arrangerer en dag med solidt fagligt indhold og topper det op med en suveræn sneppejagt.
Dit budget afgør hvor luksuriøst det skal være.
Jeg har hele pakken med hunde, både stående- og drivende hunde, og drivere der kan deres kram og er kendt i skoven.
Det eneste du skal er at tage dig af dine gæster eller medarbejdere.
Ja, og så skal du være hurtig på aftrækkeren, for der kommer mange fugle, og de er hurtige.
Når jagten starter, er du ikke chef mere.
Du er jagtgæst.
Grunden til det er, at jeg har ansvaret for jeres, drivernes og hundenes sikkerhed og for at sneppejagten foregår på en etisk måde.
På den måde sikrer jeg, at alle deltagere får en dejlig dag og en oplevelse de vil huske i lang tid.